Jazz aften i Huset

Som tidligere nævnt har jeg indgået et non profit samarbejde med kulturinstitutionen Huset, der ligger i Aalborg, hvor de får mulighed for at benytte mine billeder på deres hjemmeside og i deres trykte materiale.

I går aftes var jeg så for anden gang inde og fotografere, pladsen er lidt trang og belysningen en udfordring. Det er nu lykkedes mig at finde balancen mellem naturligt lys og brug af flash….og det er nu også afstemt med arrangørerne. Det er en meget udfordrende opgave som givet vil udvikle mine evner yderligere i situationer med action og begrænset lys.

Når vi ser bort fra det tekniske er der med denne aftale mulighed for mange rigtig lækre stemningsbilleder. Nedenfor ser du et billede af et ungt talent på trompet, jeg har lavet en SH konvertering da jeg synes det bedre udtrykker hele stemningen og koncentrationen. Her har du eksemplet.

Trompetist

Reklamer

Kristina Bille fra Aalborg DH

Så fik jeg fornøjelsen af at lave en billedserie af Kristina til APPETIZE. Og det var virkelig en fornøjelse, Kristina var frisk og var helt klar på opgaven.

Jeg brugte en times tid på at undersøge Gigatium for forskellige egnede steder at tage serien, og der er faktisk rigtig mange muligheder i Gigantium.

Jeg har brugt en Nikon SB800 som master og en SB900 som remote slave, både kamera og flash har jeg kørt på manuel, hvilket er en rigtig lækker måde at udnytte udstyret. Jeg er klar over at jeg mister automatikken men gevinsten er helt klar kontrollen over lyset. Jeg må sige at Nikon’s CLS system virker upåklageligt, og monstro ikke det er tid til at få fat i enten en SU800 eller en SB 900 mere.

Kristina har Hummel som personlig sponsor og de havde til lejligheden hurtigt fået sendt en trøje og hue fra deres nyeste kollektion til Kristina.

Her ser du et eksempel fra serien.

kristina-bille

Kræftens bekæmpelse og Huset i Aalborg

Jeg er i dag officielt blevet tilknyttet som fotograf til Kræftens Bekæmpelses blad “Sløjfen”. Der er tale om et ulønnet arbejde og virker derfor som en salgs støtte til foreningen.

Desuden har jeg i dag aftalt med Mads fra Huset i Aalborg www.huset.dk at vi vil forsøge om vi kan få et samarbejde op at køre med henblik på at fotografere bands og andre events i huset. Huset kan så bruge billederne i deres medier og jeg får lejlighed til at fotograferer en hel del kunstnere. Første gang bliver d. 27 januar hvor Playground & Katrine Madsen spiller jazz, Playgrond består af : Rasmus Birk (guitar), Nils Bo Poulsen (trommer) og Kim Bang (bas).