Som tidligere nævnt har jeg indgået et non profit samarbejde med kulturinstitutionen Huset, der ligger i Aalborg, hvor de får mulighed for at benytte mine billeder på deres hjemmeside og i deres trykte materiale.
I går aftes var jeg så for anden gang inde og fotografere, pladsen er lidt trang og belysningen en udfordring. Det er nu lykkedes mig at finde balancen mellem naturligt lys og brug af flash….og det er nu også afstemt med arrangørerne. Det er en meget udfordrende opgave som givet vil udvikle mine evner yderligere i situationer med action og begrænset lys.
Når vi ser bort fra det tekniske er der med denne aftale mulighed for mange rigtig lækre stemningsbilleder. Nedenfor ser du et billede af et ungt talent på trompet, jeg har lavet en SH konvertering da jeg synes det bedre udtrykker hele stemningen og koncentrationen. Her har du eksemplet.

Flot billede!